VELKOMMEN

 Sæt kursen efter fyrtårnet og kom ind i den mest idylliske lille lystbådehavn, beliggende i Danmarks smukkeste fjord, Mariager Fjord.

Det er gratis at nyde udsigten og de smukke omgivelser, men overnattende gæster må op i Havneinfo og betale snarest efter ankomst.

 

 

 

 

Gæstepladser
Vore gæstepladser er tydeligt markeret, og ligger lige ved indsejlingen til inderhavnen.
I er også velkomne til at gå ind på en af vore 100 pælepladser hvis skiltet er vendt til grøn

 

Priser
Havneafgift pr. døgn : 130 kr

Telt eller shelterplads : 200 kr

Er man via sin hjemhavn tilsluttet Frihavnsordningen eller Fjordordningen og opfylder betingelserne for brug af disse, koster det henholdsvis 40 og 30 kr. i miljøafgift pr. døgn de første 3 døgn, herefter betales i begge tilfælde fuld havneafgift 130 kr. for de efterfølgende døgn.

Når man har betalt ved havneinfo, får man udstedt en kode som bruges til adgang til klubhus, samt betaling af EL og Bad.

Depositum Tallykort 50 kr.

 

 

Faciliteter


Når man har betalt for overnatning er man velkommen til at benytte klubbens faciliteter.

I klubhuset er der køkken, en dejlig spisesal og en sejlerstue samt terrasse med udsigt over Mariager Fjord.

I stueetagen er de nye lækre badeværelser og vaskerum beliggende.

Ved klubhuset finder man desuden et udekøkken med grill.

Se mere om tilgængelige faciliteter under menupunktet "Galleri".

 

 

Betaling

Betaling af overnatning og forbrug finder sted med kreditkort i
betalingsautomaten i Havne Info.

Depositum Tallykort (forbrugskort) 50 kr.

Ved ankomst og  bestilling i automaten reserveres et beløb på dit kreditkort.

Afregning og træk på kontoen sker først når tallykortet afleveres i automat ved afrejse.

Dit kreditkort skal ikke bruges ved afregning.

Hvis I ønsker flere overnatninger og ikke har bestilt dem ved ankomst skal Tallykortet afleveres i automaten og ny overnatning(er) bestilles.

Tallykort virker indtil kl. 14 dagen efter overnatning og SKAL returneres i automat inden midnat samme døgn.

Ikke afleverede kort bliver derefter afregnet med det reserverede beløb.

 

 

Der er internet på havnen. Koden står på bon som fås ved bestilling i automaten

 

Vi håber at I får et dejligt ophold i vores havn :-)